Stressdagbogen play online

Stressdagbogen er nok det vigtigste redskab til at lre at hndtere og forebygge stress. Stressdagbogen hjlper dig med tre ting;

1) At blive mere bevidst om din krops signaler i stressende situationer (body awareness). Dette er en forudstning for at kunne forebygge alvorlig stress. Se mere om dette nedenfor.

2) At finde mnstre i, hvad der stresser. Alvorlig stress kommer ikke af enkelte stresssituationer, men af hyppig eller vedvarende stressbelastning. Da stress sker ubevidst, er vi ikke altid klar over, hvad der egentligt stresser os.

3) At finde og ndre handlemnstre. Vi kan ikke komme ud af en stress eller forebygge stress p samme mde, som gjorde os stressede. Som regel er man ndt til at gre noget anderledes. Dette kan stressdagbogen ogs hjlpe med til.

Stressdagbogen bestr af notater med fire ting.

1) Tidspunkt (indsttes automatisk)
2) Symptom, som du enten kan indtaste eller vlge fra en liste.
3) rsag, som du enten kan indtaste eller vlde fra en liste.
4) Lring, som du enten kan indtaste eller vlge fra en liste.

Nr du p startskrmen har specificeret symptom, rsag og lring skal du trykke p knappen Gem notat.

Du skal notere din stress ned s lbende som muligt, helst indenfor nogle minutter og i hvert fald indenfor en time. Ellers risikerer du at glemme det igen, specielt de mindre ting.

Du skal notere ned, hver gang du mrker et stresssymptom. Du skal specielt vre opmrksom p de fysiske symptomer, dvs. det kroppen siger. Du skal ogs tage de psykiske symptomer med, men de fysiske symptomer er specielt gode, nr du skal blive opmrksom p stressen. Du skal specielt vre opmrksom p de grnne stresssymptomer, der er de vigtigste (men ikke alvorligste) stresssymptomer, da de afslrer stressrsagerne. Du skal ogs tage de gule og rde stresssymptomer med.

Du skal ikke tnke s meget over, om det er stress eller ej, du mrker. Alle former for stress, irritation, frustration, rastlshed, nervseste m.v. skal noteres. Tag det hele med. Tag specielt ogs smtingene med. Ti sm stressrsager i lbet af dagen kan pvirke dig mere end en enkelt stor stressrsag.

rsagerne kan enten vre en ydre ting, dvs. noget du oplever, eller ogs dine egne tanker. I gennemsnit kommer halvdelen af stressen fra ydre ting og halvdelen fra ens egne tanker. Det kan vre anderledes for dig.

Hver gang du noterer en stressreaktion ned, skal du ogs overveje, hvordan du hellere skulle have handlet, eller hvordan du gerne vil handle i lignende situationer i fremtiden, hvis de opstr igen. Det er ikke altid ligetil at finde en lsning, men giv det en overvejelse. Hvis du ikke kan finde p andre ting, s vil lsningen ofte vre at sige: Nej, hjlpe eller pyt.

Nr du har registreret din stress i nogle dage, vil der ofte komme et mnster i det. Nogle stressrsager har det med at gentage sig. Nr du kigger p listen over notater, kan du vlge enten at se den kronologisk, eller efter hyppighed indenfor den seneste uge eller mned. Ved at se p hyppigheden fr du et overblik over hvor, det bedst kan betale sig at stte ind. Ved at gre noget effektivt ved de hyppige stressrsager har du meget strre overskud til at klare det, der sker en gang imellem.